Waldemar Flaigs portræt af Martin Andersen Nexø fra 1921.
Jeg har efterhånden tilbragt en del somre på Bornholm – især i selskab med min kære svigerfamilie. Først denne sommer fik jeg lejlighed til at besøge Martin Andersen Nexøs hjem i Ferskesøgade 36 i Nexø.
Museet er gemytligt og overkommeligt. Du tages imod af en lokal lille krydsogtværsløsende dame. Hun tilbyder dig at se en dokufilm om Martin Andersen Nexø, hvilket jeg kan anbefale, da det øger interessen for besøget og manden væsentligt. Filmen er lavet af TV2/Bornholm.
Martin Andersen Nexø blev født på Christianshavn og flyttede siden til Brumleby på Østerbro. Den fattige familie fik af Københavns kommune en fribillet til Bornholm i fattigåret 1877, og kom således hertil som en slags social ”nomadefamilie”. Skibsrejsen tog dengang 20 timer fra København til Bornholm. Huset i Nexø blev bygget af faren, den fordrukne brolægger Hans Andersen, der kom fra Balka. Hans to sønner var også med til at bygge det. Det stod færdig i 1882. Martin havde i alt ti søskende, hvoraf nogle dog døde som små.
Martin var vogterdreng og tjenestedreng og siden skomagerlærling. Han blev så at sige ”reddet” af højskolebevægelsen, hvor han bl.a. tilbragte 1891-93 på den navnkundige Askov Højskole.
The rest – som man siger – is history. Han har skrevet over 1000 værker, er oversat til nogleogfyrre sprog og solgt i 10 mio eksemplarer. Det gør ham til den danske forfatter fra 1900-tallet, der er læst af flest mennesker rundt omkring i verden.
Mest berømt er han for ”Pelle Erobreren”, der netop har fejret sit 100 års jubilæum. Pelle kom i øvrigt til Bornholm otte år gammel – ligesom Martin – og blev vogterdreng og skomagerlærling – ligesom Martin.
Men ellers er Martin Andersen Nexøs tilknytning til Nexø faktisk begrænset. Dette er jo netop hans barndomshjem og selvom et af rummene er indrettet med den gamle forfatters skrivebord osv, så var det først længe efter at han flyttede fra Nexø at han blev forfatter. Det hævdes i museets film, at Martin Andersen kun tog efternavnet Nexø fordi N’et lå midt i alfabetet og således midt på boghandlerens hylde, i øjenhøjde. I det hele taget er det diffust hvad der er originalt og ikke-originalt i huset, og hvordan barndomshjemmet reelt har været indrettet.
Tilknytning eller ej. De hyggelige mindestuer indeholder en fin samling portrætmalerier og fotos af Martin Andersen Nexø. Der er også en sød lille have med bænke, hvor man kan indtage sine medbragte madpakker. Der er udstillet flere af hans personlige ejendele, fx hans eneste konfirmationsgave (en salmebog), hans rejsetaske og stok, hans telefon, en glimrende akvarel fra hans hånd, hans dødsmaske, samt et lille bord og den skrivemaskine hvorved hans sidste kone renskrev hans ”manuskrifter” (det står der guddødeme!).
PS: Et lille kuriosum: Martin Andersen Nexøs far var som sagt brolægger og brolagde en del af Nexø. På Nexøs hyggelige torv – omtrent midt mellem bageren og posthuset – ligger der en brosten, signeret ”HA”, hvilket står for Hans Andersen, forfatterens far.